top
Image Alt

Vollerslev Kirke

Vollerslev kirke

Vollerslev kirke er rejst på en svag forhøjning i Vollerslev landsby.
Kirken, der er et langhus, består af et romansk skib fra det 12. eller 13. århundrede, og et sengotisk kor og to gotiske tilbygninger: tårn og våbenhus.Den romanske del af kirken er bygget af røde munkesten, det er også tårnet og våbenhuset, som er kommet til sandsynligvis sidst i 1400-årene, mens kirkens gotiske langhuskor fra begyndelsen af 1500-tallet er bæltemuret af røde munkesten og kridtkvadre.
Kirken står nu bortset fra østgavlen hvidkalket med rødt tegltag
Prædikestol

Vollerslev kirkes prædikestol er fra 1613 af “Tryggevælde type”, på hjørnerne er livfulde figurer af evangelisterne, men evangelisten Johannes mangler. Prædikestolen står i dag, som i øvirgt hele kirken, meget smukt malet.

Altertavlen i Vollerslev kirke

Det sande lys, det der oplyser ethvert menneske, er ved at komme til verden.
Billedet på alteret i Vollerslev kirke forestiller krybberummet, stalden i Bethlehem, hvor Guds søn kom til verden, og omkring ham, de første, som glædede sig over ham og tilbad ham: Maria og Josef, hyrderne, englene og dyrene.
Det er et stort billede, og det ses langt ned i kirken.
Lige midt i billedet ses det nyfødte barn, der er et stærkt lys omkring ham, ja det er som om alt lys i billedet kommer fra ham. Barnet sover i sin uskyld, med lukkede øjne, han hviler fuldstændig fredfyldt på strået i krybben, der er heller ingen, der ønsker at forstyrre ham, for alle omkring ham er stille og vender blikket mod ham i undren og betagelse og hengivenhed, som menigheden altid bør gøre i kirken.
Barnet er stort, det er så stort, så man næsten kan undre sig, men det er også meningen. Når kunstneren har malet barnet så stort, så er det naturligvis, for at vise os, at det er ham det handler om, han er det vigtigste i billedet, han er det vigtigste i kirken, han er det vigtigste i hele verden. Og at barnet er så stort gør, at han også kan ses af dem, der sidder langt nede i kirken, så de kan fæste deres blik på ham, så alle kan være med i den store glæde.
Han er nøgen, den lille Jesus, han ligger blottet på sit svøb, udsat og sårbar er han kommet til verden, prisgivet denne verdens mennesker, og det varer heller ikke længe før Herodes stæber barnet efter livet. Men her i krybberummet er han blandt mennesker og engle, der elsker ham og tror på ham, ligesom i kirken. At han er nøgen kan også betyde, at vi skal se ham, som han er, ikke skjult, ikke pakket ind i noget, men åbenbar.
Nærmest barnet er hans mor, Maria, hun er som så ofte på billeder klædt i rødt og blåt. Den røde indre dragt er kærligheden og det blå, som svøber sig om hende, er troen, himlen og evigheden. Over hendes hoved ligger et hvidt tørklæde, for hvidt er glædens farve, og dette er den største af alle glæder, at Gud elskede verden således, at Jesus Kristus blev født, og det blev jul. Og som det blev jul i stalden, og som det bliver jul i kirken, sådan kan det blive jul i alles hjerter.
For menneskene omkring krybben, hvem er de? Umidelbart ser de ganske danske ud. Billedet skildrer den første jul i Bethelehem med Josef og Maria og hyrderne, men det er også kunstnerens egen tid og sted, vi ser, og de mennesker, vi ser omkring krybben, kan være Vollerslevs mennesker, eller det kan være enhver, som tilbeder Guds søn og søger til kirke i julen.
Lidt usædvanligt er det at finde et alterbillede, der forestiller barnet i krybben. I den protestantiske tradition er der langt flere billeder af korsfæstelsen eller opstandelsen eller nadverens indstiftelse. men det er da dejligt, at også dette findes.
Billedet i Vollerslev viser ikke Jesus i nogen magtfuld skikkelse og ikke i nogen kraftfuld handling eller majestæt, men vi mærker tydeligt hvor stor magt Guds kærlighed og den udsatte, sårbare Kristus kan have over menneskers hjerter. Så når nu julen kommer: “Så lad os gå med stille sind, som hyrderne til barnet ind”.
Alterbilledet er ikke signeret, men det er malet af Th. Wegener for omtrent 150 år siden.

Døbefonten

Døbefonten i Vollerslev kirke er firkantet, hvilket er meget usædvanlig i Danmark. Nationalmuseet beskriver den som fremstillet af skånsk jurasandsten med firkantet kumme og fod af den skånske ”Munkarp type.”
Det oprindelige tinfad, der passer til den firkantede kumme, er fra 1619, men da klimaet i middelalderkirkerne med skiftevis varme og kulde og til tider høj luftfugtighed ikke er det bedste for bløde metaller som tin, blev fadet i løbet af århundrederne angrebet af tinpest, et angreb der gjorde fadet ”skørt.”
I november 1947 ville graveren efter en gudstjeneste med barnedåb tømme dåbsfadet ved at bære det ud. I den forbindelse brækkede et stykke af kanten af fadet, hvorved det faldt på gulvet og gik i flere stykker.
Menighedsrådet indsendte derfor dåbsfadet fra 1619 til Nationalmuseet for om muligt at få det repareret.
I februar 1948 svarer Nationalmuseet, at man nu har undersøgt det gamle dåbsfad og må konstatere, at det er så angrebet af tinpest efter de mange år i kirken, at det ikke kan repareres, og tilføjer man, så har museets særlige sagkyndige på det område, billedhugger William Larsen, undersøgt mulighederne for at lave en kopi, men at det ikke er muligt, da der (her lige efter 2. verdenskrig) ikke kan fremskaffes brugeligt metal.
Museet tilbyder derfor at opbevare dåbsfadet indtil en anden løsning findes og anbefaler samtidig, at menighedsrådet finder en midlertidig løsning, evt. ved at lægge en træplade over den firkantede font og stille et andet dåbsfad herpå.
I december 1976 genoptager et nyt menighedsråd sagen og anfører i et brev til Nationalmuseet, at man gerne vil have et overslag fra museet på, hvad det vil koste at få fremstillet en kopi af det gamle dåbsfad, så kirkens sjældne firkantede font igen kan bruges efter hensigten. Nationalmuseet sender sagen til konserveringsanstalten i Brede og her udarbejder man hen over sommeren et overslag på kr. 15.000 inklusiv ca. 3000 kr. til en kopi af graveringen på det oprindelige fad.
Samtidig beder man om et muligt hurtigt svar, da man har et tilbud fra Nordisk Kabel- og trådfabrik om hjælp til valsning af den udstøbte plade. Med baggrund i Nationalmuseets brev søgte menighedsrådet Roskilde Stiftsøvrighed om tilladelse til at lade kopien udføre og bruge den i kirken, hvilket stiftet i oktober 1977 giver sin tilladelse til under forudsætning af, at menighedsrådet kan betale ud af den kirkelige ligning eller af opsparede midler.
I maj 1978 oplyser konserveringsanstalten, at man arbejder med fremstillingen af kopien, men at pris- og lønstigninger, momsforhøjelse og et væsentligt større timeforbrug end antaget gør, at man må forvente, at prisen vil blive ca. kr. 21.000. Det øgede tidsforbrug skal især ses i sammenhæng med, at man ikke før havde arbejdet med et firkantet dåbsfad og derfor måtte lave forsøg i mindre målestok for at finde den rigtige teknik til arbejdets udførelse.
Trods store betænkeligheder accepterer menighedsrådet den forhøjede pris, så dåbsfadet fra 1619 kunne kopieres, og nu ligger der igen et firkantet dåbsfad i Danmarks eneste firkantede middelalderdøbefont, den der står i Vollerslev kirke.